Heidi Bisgaard Devantier er grundlægger af Better Practice og arbejder med meditation, mindfulness og kulturudvikling i erhvervslivet – altid med fokus på mennesker frem for metoder.
Med en baggrund i Biokemi fra Københavns Universitet og Neurovidenskab fra University of Melbourne har Heidi arbejdet med hjerneforskning og har mange års ledererfaring fra internationale virksomheder. Hun kender til ledelsesdilemmaer, den travle hverdag og den fine balance mellem at være en nærværende værdibaseret leder og samtidig have sig selv med.
For mange år siden begyndte Heidi at meditere hos Marie Kronquist, og meditation er siden blevet en fast del af hendes liv. Praksissen har fulgt hende gennem både alvorlig sygdom og heling og har præget den måde, hun er som menneske, leder og underviser på. Den har givet hende et dybt menneskeligt nærvær og en klar forståelse af, hvordan meditation og mindfulness kan skabe ro, nærvær og balance i både enkeltpersoners og teams’ hverdag.
I dag kombinerer Heidi sin viden, ledererfaring og praksis, når hun arbejder med mennesker og organisationer. Hun hjælper med at omsætte værdier til konkrete handlinger og vaner, så kulturen bliver levende og mærkbar i hverdagen. Hendes tilgang skaber rum, hvor mennesker mødes, trives og handler sammen.
Hvad sker der i hjernen, når vi mediterer?
Meditation påvirker hjernen på meget gavnlige måder. Stress-systemet dæmpes, og de områder, der styrker ro, fokus og hukommelse, bliver mere aktive.
Meditation hjælper kroppen med at skifte fra stress response (kroppens alarmberedskab) til relaxation response (kroppens indbyggede ro-system). Derfor falder puls, spændinger og tankemylder – og du får lettere ved at holde fokus resten af dagen.
Det kan virke kontraproduktivt at stoppe op midt i en travl arbejdsdag, men evidensen taler sit tydelige sprog: Pauser og meditation forbedrer hukommelse, fokus og kreativitet.
